Ekskursion til Stevns

2. oktober 2011

Turen foregår søndag d. 2. okt. fra kl. 9 til sen eftermiddag og bliver ledet af Niels Bonde (næstfmd) og personale fra Østsjællands Museum. (Hvis meget dårligt vejr, flyttes turen til d. 9. okt.). Transport er i private biler, hvorfor alle tilmeldte bedes oplyse, om de selv kører, om de har ledige pladser, eller om de ønsker plads i en bil. Derfor bedes telefon-nr. og mail-adr. også angivet ved tilmeldingen. Frokost og gerne kaffe/te m.m. medbringes. Transport afregnes indbyrdes.

Forløb
Afgang fra Geografisk-Geologisk Institut, Øster Voldgade 10, kl 9.00 med N. Bonde, som har 2-3 pladser i bilen. Andre kan efter aftale samle hinanden op andre steder på priv. adresser eller ved stationer. Vigtigt er, at ekskursionen starter kl. 11 fra P-plads ved Højerup Kirke med guidet besøg ved klinten nedenfor indtil ca. kl. 12.30. Derefter frokost ved kirke og museum. Kl. 13 – ca. 14 besøg på Østsjællands Museum. Kørsel sydpå til Rødvig Havn, og ca. kl. 14.30 nordpå langs klinten. Kl. ca. 16 hjemad.

Stevns Klint er berømt internationalt for sine grænselag fra Kridt- til Tertiær-tid (K/T-grænsen), som her er udformet som det såkaldte ’Fiskeler’, der definerer begyndelsen af Tertiær-tiden (dvs. basis af Danien). Fiskeleret er fra 0 – ca. 30 cm tykt, og et stykke oppe i leret findes den berømte Iridium-anomali med mange tusinder gange så høj koncentration af Ir som i almindelige bjergarter. Dette tydes efter behag som resultatet af et meget stort meteor-nedfald (i 1980 var meteorer det eneste man kendte med høj koncentration af Ir) eller af et kolossalt vulkanudbrud med meget dybe rødder i kappen (1983 spyttede den store vulkan på Hawaii aske ud med et ganske højt Ir indhold). I praksis kunne man før 1980 dårligt måle disse Ir koncentrationer, det havde altså aldrig været gjort på vulkanske produkter, som man i øvr. mente næppe kom fra så dybt i kappen, at Ir koncentration ville være særligt høj, nær ved og i Jordens jernkerne. Et er sikkert, nemlig at der var usædvanligt kraftig vulkanisme fra nogle hundrede tusinder år før til noget kortere efter K/T-grænsen, bevidnet ved verdens næststørste basalt-felter, de såkaldte Deccan Traps i Indien. Scenarierne efter meteor-fald og vulkan-udbrud er i mange aspekter næsten ens. Og relevansen for de store dinosaurers uddøen er et af stridspunkterne.

Striden om K/T-grænsen eksisterer stadig mellem to skoler af geologer/geofysikere/geokemikere. Palæontologernes vidnesbyrd er også omstridte. Noget af kontroversen vil blive ridset op på turen, og en del kan læses i ’Naturen i Danmark – Geologien’ (2006, Gyldendal).

På ekskursionen vil vi få demonstreret, at de øverste par meter af det hvide skrivekridt er gråfarvet (såkaldt ’gråkridt), hvilket skyldes fint fordelt vulkansk aske. Fiskeleret kan vi bedst nå ved Rødvig, men det ligger også på nedfaldne blokke langs klinten ved Højerup, hvor det kan ses, at der er en del hajtænder i laget og mange stumper af benfisk. Der er kun fundet et delvist sammenhængende skelet af en benfisk, og det er udstillet på museet (ses også i Danekræ-bogen [Bonde m.fl. 2008], som har afsnit om danekræ under, i og lige over Fiskeleret). Den detaljerede ’mikro-stratigrafi’ af Fiskeleret kan ses ved Rødvig, og her kan vi også røre ved Cerithium-kalken (på mindre end 1 m), som følger lige oven på, samt den overlejrende bryozo-kalk. Dennes banke-struktur kan betragtes og tolkes, og ligeledes det forhold at Fiskeleret nogle steder langs klinten er under vandet, andre steder mange meter over.

Der vil blive omdelt nogle sider med stratigrafiske detaljer, samt med nogle af de almindeligste fossiler i skrivekridtet og Danien-lagene.

Feltudstyr
Gummistøvler el. lign. og evt. regntøj, hammer, evt. mejsler, kniv, lup, plastposer og hjelm (evt. cykelhjelm – Bonde får nogle med fra Geol. Inst., også nogle hamrer og mejsler – behov må gerne meddeles ved tilmelding).