Torsdag d. 4/11 Kl. 19:30 Universitetsparken 15, Bygning 1, Auditorium A, 2100 København Ø

Sektionsleder, Forskning og samlinger, Thomas Pape

These summer flies have blown me full of maggot ostentation” (Shakespeare 1598)
 
Alle kender de typiske spyfluer og deres maddiker, men faktisk har vi endnu ikke været i stand til at levere en velunderbygget videnskabelig definition af gruppen. ”Spyfluer” eller Calliphoridae har været den ’restgruppe’ af fluer inden for den calyptrate overfamilie Oestroidea, som er blevet tilbage, når de øvrige familier er blevet defineret. Jeg har gennem flere år samarbejdet med kolleger om at producere store mængder af molekylære data fra alle de større grupperinger af oestroide fluer, og vi kan nu levere et velbegrundet fylogenetisk træ til forankring af en klassifikation af spyfluer. Vi har desuden biologiske data fra de fleste af de grupper, som på forskellige tidspunkter har været anset for at være spyfluer, så vi kan begynde at rekonstruere spyfluernes evolutionshistorie. Spyfluer har et meget varieret fødevalg, som inkluderer regnorme, snegle og tusindben såvel som frøæg, termitter og svampe. Det ser ud til, at det mange har anset for at være den ’typiske’ ynglebiologi for spyfluer, hvor larverne lever i kadavere fra hvirveldyr, er en specialisering som kan være opstået to gange uafhængigt af hinanden. Vi mangler endnu en del fylogenetiske data før vi kan rekonstruere den tidsmæssige og geografiske oprindelse for spyfluerne, men der er med stor sikkerhed sket en voldsom artsdannelse inden for de calyptrate fluer i perioden umiddelbart efter det meteornedslag, som markerer K–T grænsen. Der begynder også at tegne sig et mønster, hvor mange grupper har deres oprindelse i en tidlig artsdannelse i Australien, mens der endnu var landforbindelse til Sydamerika via Antarktis.'