Coronavirus Information på dansk / Information in English

Kort om foreningen – Dansk Naturhistorisk Forening

Kort om foreningen

Dansk Naturhistorisk Forenings formål er at fremme interessen for alle sider af naturhistorien, i særlig grad zoologien. Dette gøres gennem: Foredragsmøder, ekskursioner, udlandsrejser, institutionsbesøg, bogauktioner og et årsskrift.


Torsdag d. 29/10 kl. 19:30, Universitetsparken 15, Bygning 1, Auditorium A, 2100 København Ø 

Man skal bære mundbind til foredraget!

Fuglenes evolution: et nyt perspektiv

Professor emeritus Jon Fjeldså

(Statens Naturhistoriske Museum og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima)

Da der for godt 20 år siden kom gang i arbejdet med at udarbejde DNA-baserede stamtræer over alle grupper af levende organismer, proklamerede en amerikansk ornitolog at ’we’ll do the birds’. Jeg følte mig provokeret. Hvordan kan amerikanerne bestemme at fuglephylogenien er deres domæne? Jeg ringede omgående til min kollega Per Ericson i Stockholm og foreslog, at vi i fællesskab skulle tage os af spurvefuglene, som tæller 2/3 af alle fuglearter. Det var Per enig i, og dermed var der gang i et samarbejdsprojekt, som har resulteret i 260 publikationer og en bog, ’The Largest Avian Radiation’, som beskriver hvordan spurvefuglene blev den dominerende fuglegruppe på alle kontinenter. I årenes løb har København også indtaget en central rolle i arbejdet med at bruge hele genomer til at udforske fuglenes evolution og tilpasninger. Tidligere tolkninger af fuglenes evolution var baseret på anatomiske studier fra sent på 1800-tallet, og en antagelse om en oprindelse i den Gamle Verdens troper (i overensstemmelse med troen på Edens Have et sted i Orienten). Med fremkomsten af DNA-baserede stamtræer var det hurtigt åbenbart hvor gruelig galt man havde tolket historien. De arter, som udgør de dybeste grene på stamtræet, findes nemlig på den sydlige halvkugle. Den moderne tolkning er derfor, at de oprindelige (Mesozoiske) fuglegrupper, ligesom dinosaurerne, blev udslettet ved asteroidenedslaget for 66 millioner år siden, og at stamformen til moderne fugle kun overlevede i syd: i Sydamerika, Antarktis og Australien.Foredraget vil gennemgå de nye ideer om fuglegruppernes oprindelse og indbyrdes slægtskab, og hvordan de, i bølger, kunne kolonisere de nordlige kontinenter. Muligheden for ekspansion hænger sammen med variation i fuglegruppernes livsstrategier. Selv om de fleste fugle kan flyve, har kun få udviklingslinjer haft succes med at kolonisere nyt land. Den samlede globale artsdiversitet skyldes derfor et forholdsvis begrænset antal skift i livsstrategi. Analysen af variation i artsdannelse har givet værdifulde nye indsigter i baggrunden for at nogle få fuglegrupper har været særlig succesfulde.