Trias vertebrater fra Østgrønland - blandt verdens mest diverse faunaer
Emeritus Niels Bonde (SNM)
Vertebrater fra Sen Trias i JAMESON Land, centrale Østgrønland, er blevet udforsket på adskillige expeditioner fra Harvard (Museum of Comparative Zoology, ledet af afdøde Farish Jenkins, Jr) fra 1988 – 2002 (NB deltog i 1991 – se Jenkins et al 1995), og i 2012 af en international expedition organiseret fra Geocenter Møns Klint, hvor der i dag er en fin særudstilling af fundene fra Jameson Land. I 2014 blev indsamlinger foretaget af en expedition fra Acad. Sci. i Warszawa ledet af T. Sulej (som holdt foredrag i DNF
forår 2014 om nyligt opdagede sent Triassiske vertebrater fra Polen) og med fem polske palæontologer og NB som deltagere. Sen Trias (Carnian, Norian, Rhätian fra 230 – ca 200 mill år siden) er en meget vigtig periode i vertebraternes udviklingshistorie, for på den tid afløstes de Palæozoisk prægede faunaer med mange stegocephaler (’urpadder’) og primitive amnioter (af både linierne Sauropsida og Theropsida) af mere
’moderne’ grupper som krokodiller, skildpadder, sphenodonter (og derfor også søstergruppen Squamata [firben-slanger] – dog først kendt fra Tidl. Jura), dinosaurer (fugle-linien), ’pattedyr’ og de uddøde Mesozoiske pterosaurer (flyveøgler), samt også de havlevende plesiosaurer (svaneøgler) og de tidligste teleoster (benfisk – langt den største vertebratgruppe) og neoselachier (moderne hajer). Både coelacanther
(Latimerias gruppe) og lungefisk var ret diverse i Trias, men blev mindre mangfoldige fra Jura, krongruppen af lungefisks moderne linier er dog også triassisk, mens alle de andre ’moderne’ grupper er repræsenteret af stamgruppe former. I 2014 samlede vi næsten udelukkende i aflejringer fra Norian (217 – 204 mill. år), nemlig Malmros Klint Member, hvis nedre dele muligvis kan være Carnian. De mest almindelige fossiler er
meget flade stereospondyle stegocephaler, plagiosauren Gerrothorax, og dernæst prosauropode dinosaurer, hvoraf nogle tidligere (bla. et helt skelet) er identificeret som Plateosaurus, begge også kendt fra Europa. Rester af rovdinosaurer er lidt usikre. Der blev fundet kranier af større ’urpadder’ som Cyclotosaurus, og tidligere er fundet et næsten meterlangt Capitosaurus-lign. kranium. Der var flere små lemmeknogler af uidentificerede krybdyr, bonebeds med tandplader af lungefisk o.a. fiskerester, og af invertebrater, som kan være vigtige stratigrafisk, muslinger og skaller af esteriide bladfødder. Mere vigtige var dog masser af spor af små og noget større rovdinosaurer og nogle sporserier af prosauropoder (præsenteret ved 4th World Congr of Palaeontology i Mendoza sept. 2014), som fortæller om dyrenes adfærd. Desuden nogle få, små pattedyrlign. Spor. Og turens sensationelle fund er en underkæbe
med tænder af et ikke helt lille ’egentligt pattedyr’ lavt i Malmros Klint Mb., så at det må være verdens næstældste ’pattedyr’. Foredraget vil blive fulgt op af en tur til Geocenter Møns Jameson Land udstilling lørdagen efter.
Kontakt: Niels Bonde - niels.bonde@mail.tele.dk