Svampedyrkende myrer og deres symbionter
Lektor Morten Schiøtt (Ecology & Evolution, BIO, KU)
Svampedyrkende myrer (Attini) udgør en monofyletisk gruppe af myrer fra Syd- og
Nordamerika, primært fra tropiske egne. Myrerne lever i symbiose med en basidiesvamp, som bliver holdt i underjordiske kamre i form af såkaldte svampehaver. Myrerne dyrker svampen ved at tilføre den forskellige former for levende og dødt organisk materiale, som svampen vokser på. Valget af substrat som myrerne bruger, varierer meget afhængigt af arten. De mest oprindelige slægter af svampedyrkende myrer bruger udelukkende dødt organisk stof så som insektfækalier, træstumper, døde insekter og vissent plantemateriale. De intermediære slægter supplerer dette substratvalg med fintløvet friskt plantemateriale så som kronblade og støvdragere. De evolutionært mest avancerede slægter Atta og Acromyrmex derimod bruger udelukkende friske blade, og kaldes derfor bladskæremyrer. I modsætning til de øvrige svampedyrkende myrers svampesymbionter er bladskæremyrernes symbionter så specialicerede at man ikke finder dem som vildtlevende svampe, men kun som symbionter hos myrerne. Bladskæremyrernes overgang til at bruge frisk bladmateriale har betydet, at de kan udvikle enorme kolonier med millioner af arbejdere, der alle er produceret af den samme dronning, som kan leve i 20-30 år. På Center for Social Evolution (CSE) har vi gennem en årrække studeret svampedyrkende myrer, med henblik på at forstå de evolutionære mekanismer der ligger til grund for deres komplekse og meget fascinerende naturhistorie. I stigende grad inddrager vi genomiske, transkriptomiske og proteomiske metoder i vores forskning, hvilket muliggør langt mere detaljerede studier af de genetiske og molekylærbiologiske faktorer der ligger til grund for myrernes biologi. I foredraget vil jeg give en opsummering af de mest interessante forskningsresultater fra CSE. Jeg vil bla. komme ind på hvordan myrerne gør brug af pesticider i deres landbrugspraksis; hvordan nedbrydningsenzymer produceret af svampesymbionterne overlever en tur gennem myrernes fordøjelsessystem, for derefter at blive blandet med frisk svampehavesubstrat; og hvordan myrerne har allieret sig med flere forskellige bakteriearter, som formentlig udgør en væsentlig faktor for myrenes avancerede
agerbrugspraksis, der i omfang og kompleksitet kun overgås af menneskets
landbrugsmetoder.
Kontakt: Morten Schiøtt - mschiøtt@bio.ku.dk