På jagt efter kviksølvkredsløbets ”missing link” i Arktis

NY Institutleder ved Biologisk Institut, PhD Niels Kroer

Høje koncentrationer af tungmetallet kviksølv er målt i blodet hos en lang række
befolkningsgrupper i Arktis. De høje - og i mange tilfælde skadelige niveauer - skyldes at kviksølv kan opkoncentreres gennem fødekæderne og at de arktiske befolkninger i høj grad lever af havdyr fra havet. Undersøgelser har vist, at mennesker der hovedsagligt spiser havpattedyr, muslinger og fisk, kan have op til 600 mikrogram (dvs. 0,0006 g) methylkviksølv per liter blod. Til sammenligning er kviksølvkoncentrationen hos danskere, der kun spiser lidt fisk, omkring 2 mikrogram per liter. De fleste undersøgelser af kviksølvproblematikken i Arktis har fokuseret på indholdet af kviksølv i arktiske dyr som fisk, sæler, isbjørne og mennesker og på atmosfærisk transport af kviksølv til de arktiske egne. Undersøgelserne har blandt andet vist at der hvert forår - når solen står op efter den polare vinternat - sker nogle kemiske reaktioner i atmosfæren som får kviksølvet i luften til at ”falde ned” på sneen og havisen. Hvad der herefter sker med kviksølvet, ved man imidlertid stort set intet om. Noget af det afsatte kviksølv bliver tilsyneladende frigivet tilbage til atmosfæren, mens noget ender i fødekæderne. Betydningen af bakterier for indbygningen af kviksølv i de arktiske fødekæder er stort set ubeskrevet. Men det formodes, at bakterier i sne og havis spiller en vigtig rolle og måske derfor er “The Missing Link” i det arktiske kviksølvkredsløb. I foredraget vil jeg diskutere bakteriernes rolle for kviksølvkredsløbet i Høj-Arktis og de mulige implikationer for den grønlandske marine fødekæde. Men jeg vil også komme ind på hvordan kviksølvresistens hos bakterier udvikles og hvordan de mikrobielle samfund i sne kan være opbygget.

Kontakt: Niels Kroer - nk@envs.au.dk