Dendrogramma - en ”ny” gren på livets træ?

Lektor emer. Jean Just & Lektor, kurator Jørgen Olesen (SNM)

I september 2014 beskrev tre forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM) to arter af nogle ganske usædvanlige paddehatformede, marine, hvirvelløse dyr, fundet på havbunden sydøst for Australien. Slægten, som de to arter blev placeret i, blev kaldt Dendrogramma. Da arterne ikke med den tilgængelige viden kunne placeres inden for nogle af de allerede kendte større dyregrupper (=’dyrerækker’), blev deres placering beskrevet som ’Animalia, Metazoa incertae sedis, hvilket løst oversat betyder ’der er tale om flercellede dyr, men mere præcist kan de ikke placeres’. Dyrene blev indsamlet i 1986 af det australske forskningsskib ORV Franklin nord for Tasmanien, som var ved at foretage en generel undersøgelse af bundfaunaen på dybere vand.
Dyrene blev i første omgang erkendt og foreløbigt bearbejdet af Jean Just tilbage i 1980’erne og senere blev kolleger ved SNM inddraget i arbejdet (R.M. Kristensen og J. Olesen). Helt overordnet består organismerne hos begge arter af en skive samt en stilk, sidstnævnte dog mest udtalt hos Dendrogramma enigmatica, hvilket får denne til at minde om en paddehat i facon. Skiven hos D. enigmatica er ca. 11 mm, mens den er ca. 17 mm hos D. discoides. Hos begge arter er der i spidsen af stilken, en mundåbning, som leder til en central kanal i stilken, som igen er forbundet med et vidt forgrenet kanalsystem i skiven. Vi tænker at dette kanalsystem anvendes i forbindelse med fødeoptagelsen. Noget af det allermest spændende ved Dendrogramma er deres usikre placering på dyrerigets stamtræ. Pga. deres simple opbygning er det ret sikkert at de er fraspaltet meget tidligt i dyrenes evolution, i hvert fald før den store gruppe af spejl-symmetriske dyr som bl.a. mennesket tilhører. Det er muligt at Dendrogramma er en afvigende repræsentant for Cnidaria, men de mangler nøglekarakterer såsom nældeceller. En anden mulig placering er i Ctenophora, ribbegopler (fx ’dræbergoplen’), men også her mangler de essentielle karakterer. Alt hvad vi ved, er at der er tale om dyr, som formentlig sidder i den ’laveste ende’ at stamtræet, men nærmere kan vi på nuværende tidspunkt ikke komme. Hvis det viser sig at Dendrogramma vedvarende
ikke kan placeres i nogen dyrerække, vil det være berettiget at oprette en ny til Dendrogramma. Inden det evt. sker bør der foretages DNA-undersøgelser, men indtil videre har det ikke at været muligt på basis af det indsamlede materiale, da det i 1986 blev fikseret i formalin, der formentligt har nedbrudt DNA’et betydeligt.

Kontakt: Jørgen Olesen– jolesen@snm.ku.dk