Sammenhængen mellem vokale efterligningsevner og hjernestrukturer hos papegøjer
Post doc Solveig Walløe Harpøth (Biologisk Institut, KU)
Papegøjer er kendt for deres fantastiske efterligningsevner og de lever, ligesom mennesker, i komplekse sociale samfund, kaldet fissions-fusions samfund. Ligesom mennesker, besidder papegøjer også evnen til vokallæring (det enkelte individs udvikling af sine lydsignaler via indlæring). Dette gør papegøjer til et ideelt model system til at studere de neurologiske mekanismer bag vokallæring. Det er foreslået og påvist at antallet af neuroner og størrelsen af specifikke hjerneregioner har betydning for dyrs adfærdsmæssige kapacitet. Det er blandt andet vist at fuglemed et stort sangrepertoire har større sangregioner end fugle med mindre repertoirer.
Jeg vil præsentere resultater fra mit PhD-studie af 4 papegøjearter (Halvmåneparakit, Aratinga aurea, Nymfeparakit, Nymphicus hollandicus, Dværgpapegøje, Agapornis roseicollis, undulat, Melopsittacus undulatus). I det første forsøg sammenlignede jeg den vokale efterligningsevne hos de fire papegøjearter via et playback forsøg. Papegøjerne fik afspillet kald fra både kendte og ukendte artsfæller, hvorefter deres svar blev sammenlignet med det afspillede kald. Det andet forsøg sammenlignede den vokale efterligningsevne med en hjerneregion, nærmere bestemt den ovale nukleus i mesopallium, MO, som er påvist at være involveret i vokallæring.
Resultaterne var spændende: Det første studie, viste at alle fire arter foretager ændringer af deres kontaktkald under vokale interaktioner, dog i forskellige grader. Halvmåneparakitten udviste den største ændring i sit kontaktkald, hvorimod undulaten ikke ændrede særlig meget. Nymfeparakitten og dværgpapegøjen udviste ændringer, der lå mellem halvmåneparakitten og undulaten. Men hvorfor ser vi disse forskelle mellem arterne? En del af grunden skal måske findes i den sociale struktur og flokdynamik hos de fire arter. Hjernestudiet viste at halvmåneparakitten havde flest neuroner i MO, og undulaten havde færrest. Dværgpapegøjen lå mellem halvmåneparakitten og undulaten. Da resultaterne fra de to studier blev sammenholdt viste det, at papegøjearten med det højeste antal neuroner også var den art, der udviste den største ændring af kontaktkaldet.
Dette indikerer vigtigheden af antallet af neuroner i adfærdsmæssig kapacitet og støtter resultater af tidligere studier hos sangfugle. Overordnet set vil disse resultater hjælpe til forståelsen af vokallæring hos papegøjer, samt hvad der kontrollerer disse.
Kontakt: Solveig Walløe Harpøth - swhansen@bio.ku.dk