Nye arter og gamle fossiler hos de tidligste snyltehvepse

Lektor Lars Vilhelmsen (Statens Naturhistoriske Museum, KU)

Orussidae er en lille familie af sjældne snyltehvepse. Der kendes på nuværende tidspunkt ca. 90 arter fra hele verden. De er interessante, da deres anatomi og levevis sandsynliggør, at de er en af de tidligste udviklingslinjer inden for snyltehvepsene. De har bevaret træk, der fandtes allerede hos den fælles stamform for alle snyltehvepse. Orussiderne har også træk, der er unikke for dem, bl.a. et sofistikeret ekkolodssystem til at finde potentielle værter inden i træ (typisk billelarver) og en lang udrullelig læggebrod der kan bores dybt ind i træet under æglægningen. Inden for det sidste års tid er der blevet beskrevet en del nye arter, især fra Sydamerika og Fjernøsten, der har øget hvor viden om denne families diversitet betragteligt.

 Der kendes indtil videre kun fem fossiler, der med sikkerhed kan placeres i Orussidae; de spænder tidsmæssigt fra Kridttiden (95 millioner år gamle) til Miocæn (20 millioner år gamle). De to senest fundne fossiler er fra baltisk rav og har været genstand for undersøgelser med mikroCT tomografi (en form for Röntgen- stråling), der gør det muligt at se gennem uklarheder i ravet og også se interne organer hos de indkapslede dyr. Det har bl.a. medført, at fossilerne fra baltisk rav er blevet udsat for en ’kønsskifteoperation’, i det deres køn var fejlbestemt i den oprindelige beskrivelse! Derudover har undersøgelserne bevirket, at tilstrækkelig mange detaljer på fossilerne har kunnet observeres til at deres position i orussidernes udviklingshistorie har kunnet fastlægges med stor nøjagtighed. Sammenholdt med placeringen af de øvrige fossiler tyder dette på, at de nulevende medlemmer af familien begyndte at radiere for ca. 100 millioner år siden.

Kontakt: Lars Vilhelmsen - lbvilhelmsen@smn.ku.dk