Foreløbige resultater fra Dansk Åleekspedition 2014:”Plankton fødekæden i ålens vugge”

Torkel Gissel Nielsen, Peter Munk & Line Reeh (DTU Aqua)

Sargassohavet, der ligger 6.000 km fra Danmark mellem Bermuda og De Vestindiske Øer, er gydeområde for vores hjemlige ål. Ålen er gået voldsomt tilbage i Europa og Dansk Åleekspedition 2014 har på en to måneders ekspedition med Danmarks største havforskningsskib, Dana, blandt andet søgt svar på, hvilken rolle klimabetingede ændringer i ålens gydeområder kan spille for ålens nedgang. Der har deltaget 33 danske og internationale eksperter på togtet, som var ledet af DTU Aqua og blev finansieret af Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet.

Ålen er på mange måder lidt af et mysterium: Hvorfor vælger ålen at svømme helt til det sydlige Sargassohav for at gyde? Hvad er det for særlige forhold, der giver larver en god start på livet her - og hvilke havstrømme bringer larverne til Europa og sikrer en fornyelse af ålebestanden? Tilgangen af åle-yngel er gået voldsomt tilbage de seneste 30 år, og spørgsmålet er, om der er sket ændringer i larvernes overlevelsesmuligheder i Sargassohavet eller på deres vej mod Europa, som kan have bidraget til nedgangen? Via undersøgelser på 72 forskellige lokaliteter i et område på over 2000 kilometers bredde har ekspeditionen kortlagt de små ålelarvers forekomst i Sargassohavet og beskrevet sammenhængen til vandets temperatur, saltholdighed og sammensætningen af plankton.

Blandt de mange prøver, som ekspeditionen har haft med hjem, er ålelarver og geleplankton, som gopler og halesøpunge, som man ud fra tidligere undersøgelser i området har en teori om kan være ålelarvernes diet. Geleplankton er vanskelige at indsamle, fordi de nemt går i stykker i nettene og desuden er svære at konservere. Men vi har haft held med at indsamle geleplankton i netop det område, hvor vi også fandt de yngste ålelarver. Ved at matche DNA-undersøgelser af gele-planktonet med DNA-analyser af indholdet i ålelarvernes maver håber vi endelig at få svar på, hvad de tidlige ålelarver lever af. Det er viden med store perspektiver, fordi manglende viden om nyklækkede ålelarvers kost bremser forsøg på at opdrætte ål i akvakultur. Foredraget vil beskrive Sargassohavets økologi som baggrund for en diskussion af vækstforholdene for de yngste ålelarver.