Et Arktis i problemer

Professor Torkel Gissel Nielsen (DTU Aqua, Sektion for Oceanografi & Klima)
Klimaforandringer i Arktis medfører ændringer i udbredelsen af havis og stigninger af vandtemperaturen, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for de marine dyr, som lever tilknyttet til isen. Samtidigt åbner et mindre havisdække for nemmere adgang til olieressourcer i Arktis. Yderligere vil der med havisens afsmeltning åbne op for nye sejlruter, som kan gå nord om Grønland. Der er allerede skibe, som har passeret både nordvest og nordøst om Grønland. Men i takt med den større skibstrafik og olieaktivitet øges også faren for at forureningen af det marine økosystem vil stige. Et olieudslip i arktiske egne vil påvirke havmiljøet både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning ses tydeligt i forbindelse med olieudslip, hvor blandt andet havfugle og pattedyr fedtes ind i klæbrige oliemasser. Den indirekte påvirkning er ikke umiddelbar synlig, men kan have langt mere vidtrækkende økologiske konsekvenser.

I Vestgrønland dominerer tre arter af Calanus vandlopper dyreplanktonet. To af arterne, Calanus hyperboreus og C. glacialis, er Arktiske arter, som er tilpasset kolde temperaturer. Den tredje art, C. finmarchicus, er en Nordatlantisk art, som er tilpasset varmere temperaturer. Effekter af klimaforandringerne er allerede synlige i Diskobugten i form af mindre havis og korte perioder med isdække. Sammen med et varmere klima vil det medføre ændringer i Calanus populationerne bl.a. i en øget dominans af C. finmarchicus, som er bedre tilpasset til højere temperaturer. Forskelle og ændringer i de tre Calanus arters betydning vilmedføre tilsvarende ændringer i populationsdynamikken og dermed i den mængde energi, der er tilgængelig som fedtreserver. Det kan så igen have store implikationer for de større dyr, der er afhængige af de fedtholdige arktiske Calanus vandlopper.

Vores studier af effekter fra olieforurening har vist, at de yngste stadier af de betyd-
ningsfulde Calanus vandlopper bliver hæmmet i deres vækst ved tilstedeværelse af oliestoffet pyren. Forskelle i de tre arters fedtindhold kan forklare vandloppernes forskellige tolerance overfor oliestoffet pyren. Desuden viser vores studier, at fedt virker som en buffer, og akkumulerer giftstofferne fra olien, og på den måde udsætter en skadelig effekt. I et varmere Vestgrønland med olieaktiviteter bliver nøgle-
organismer som Calanus vandlopper udfordret. Foredraget vil diskutere de mulige implikationer for den grønlandske marine fødekæde.

Vandlopperne af slægten Calanus har en helt central placering i den arktiske marine fødekæde. Ændringer i sammensætningen af Calanus samfundet har derfor store implikationer for hele den marine fødekæde.

Kontakt: Torkel Gissel Nielsen - tgin@aqua.dtu.dk