Saltvandshuler på Yucatan-halvøen i Mexico

Dyr i underverdenen

Lektor Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum, KU

Yucatan-halvøens kalkstensundergrund er gennemvævet af et kompliceret netværk af delvist forbundne, vandfyldte hulesystemer, som har ferskvand øverst (fra regnvand) og saltvand nederst (indtrængning fra havet). Lignende hulesystemer findes flere steder i verden. En særligt ’hulefauna’ (stygobionter), tilpasset livet i det optrængende grundvand, har længe været kendt fra flere dele af verden, fx langs Middelhavskysten, men få steder er udforskningen så besværlig som på Yucatan-halvøen. Fx er huleindgangene til de anchialine huler ofte svært tilgængelige (i uvejsom jungle) og dertil kommer at udstyrskrævende huledykning er nødvendig. Ofte befinder hulenedgangene sig på bunden af mindre skovsøer, såkaldte ’cenoter’.

Der findes ’cenoter’ over hele Yucatan-halvøen og de spillede en vigtig rolle for Maya-indianerne, både religiøst og som vandforsyning. En særlig høj koncentration af cenoter ses i en halvcirkel omkring Chicxulub-kraterranden, som stammer fra det asteroidenedslag der bliver knyttet sammen med dinosaurernes masseuddøen for 65 mio. siden.

Cenote (ferskvandshul) i grotte hvor nedgangen til hulesystemerne befinder sig til højre. De lodrette ’stave’ der rører vandet er rødder fra træer der har boret sig vej igennem grottens tag.

De senere årtiers udforskning har afsløret en divers fauna af særligt krebsdyr i mange typer af vandfyldte huler over store dele af verden. Der er fundet flere hundreder nye arter, hvoraf nogle tilhører grupper som er specielt tilpasset til livet i hulerne og ikke findes i ’normale’ miljøer i ferskvand eller saltvand. Det gælder fx de specielle ’Thermosbaenacea’ (ikke noget dansk navn), som første gang blev fundet i 1920’erne i nogle offentlige badeanlæg i Tunesien, opvarmet af naturlige varme kilder (45°), men som siden er fundet spredt over hele verden i forskellige grundvandsforekomster, fx i de anchialine huler i Karibien. Et andet eksempel er de endnu mere unikke skolopenderlignende ’Remipedia’, der først blev beskrevet i 1981, og hvis biologi, evolution og ikke mindst placering indenfor arthropoderne (leddyrene) stadig kun er dårligt forstået.

Foredraget tager udgangspunkt i et par nylige ekspeditioner til Yucatan-halvøen. Formålet var at indsamle remipedier (bl.a. til DNA-baseret systematik), men også at afsøge forskellige huler for ukendte dyr. Der blev gjort flere opdagelser; bl.a. 1-2 nye arter af Thermosbaenacea samt en formentlig ny art af rørboende børsteorme (Sabellidae), den første for noget hulesystem i verden. Foredraget vil blive illustreret af videooptagelser og et stort antal fotos, både videnskabelige og populære.