DNA-baseret naturovervågning —ikke bare det rene vand
Ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen (Statens Naturhistoriske Museum, KU)
Mange har taget en svømmetur ved en af Danmarks strande, stået ved en havnemole, fisket langs et vandløb eller siddet ved en skovsø. Her findes en rigdom af arter – fisk, frøer, fugle, pattedyr og insekter. Men kun de færreste er nok klar over at vandet også er fyldt med DNA fra disse dyr. Det skyldes at levende organismer i større eller mindre grad udskiller DNA til det miljø de lever i.
Ved at analysere DNA fra vandprøver taget i både ferskvand og saltvand, har det således vist sig muligt at studere arterne i habitatet uden at se dem fysisk. En enkelt vandprøve er nok til at dokumentere deres tilstedeværelse gennem den DNA de har efterladt sig.
Denne type studier repræsenterer det nye tværfaglige forskningsfelt Environmental DNA (eDNA). Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk naturovervågning og forvaltning.
Ferskvandsprøver på størrelse med et snapseglas kan bruges til at påvise fx truede og sjældne arter omfattet af international beskyttelse og tilmed give et billede af bestandsstørrelsen i en sø. Desuden er det muligt at afdække søers totale biodiversitet af padder og fisk. For nylig har det også vist sig muligt at detektere fisk og hvaler fra marine vandprøver. De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af biodiversitet og naturressourcer. I foredraget vil jeg give et indblik i eDNA og fokusere på vores arbejde med akvatiske økosystemer.
