Unikt samspil (co-evolution) mellem figner og hvepse over 75 millioner år
Lektor Nina Rønsted (Statens Naturhistoriske Museum, KU)
Figenslægten (latin: Ficus) indeholder på verdensplan mere end 750 arter af kæmpe træer i regnskoven og på savannen, sære kvæler-figner, banyans, buske og krybende bunddækkeplanter. Mest kendt i Danmark er den spiselige figen, Ficus carica, som kommer fra Middelhavsområdet, men også kan sætte figner på solvarme voksesteder i Danmark. Selve fignen ligner en frugt, men er i virkeligheden en sammenlukket blomsterstand, hvor de små blomster sidder gemt inden i.
Figenblomsterne kan kun bestøves af små hunhvepse, som omvendt kun kan udklække deres æg i figenblomster. Hvepsene tiltrækkes af duftstoffer fra fignen og kæmper sig vej ind i fignen gennem en smal pore for enden af fignen. Samspillet mellem figner og hvepse er så unikt, at man regner med at de fleste figenarter bestøves af hver deres helt specifikke hvepseart. Men hvordan er samspillet opstået, og hvor unikt er det egentlig? Nogle hvepse lægger æg i nogle figner uden at bestøve dem. Sommetider er der også flere hvepsearter til en figenart eller flere figenarter til en hvepseart.
I samarbejde med en lang række specialister i blandt andet England, Frankrig og USA, arbejder vi på at forstå fignernes historie. Vi har brugt sekvenser af DNA fra over 200 matchende arter af figner og hvepse fra hele verden til at fremstille stamtræer for begge parter. Ved sammenligning af stamtræerne har vi for første gang vist, at samspillet mellem fignerne og deres bestøvende hvepse har eksisteret i mere end 75 millioner år, altså tilbage til dinosaurernes tid. Siden den tid har fignerne og deres hvepse i fællesskab spredt sig til store dele af verden og dannet nye arter her.
Figner og bestøvende hvepse. Figner er også en væsentlig del af regnskovens dyreliv.