30 års jubliæum for korsetdyrenes opdagelse
Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen (SNM, KU)
For præcis 30 år siden blev livscyklen for det første korsetdyr afklaret. Det skete på sidste dag under et ophold i Roscoff, Bretagne. Her blev der taget en kæmpe marin prøve på ca. 20-25 meters dybde i det såkaldte Dentalium-sand. Der var ikke tid til at udsortere prøven, så derfor blev prøven ferskvandschokket og kun detritus og de mikroskopiske dyr blev bevaret i to små glas. Først måneder senere på Smithsonian Institution blev prøverne undersøgt. Her blev der til stor overraskelse opdaget at prøverne indeholdt alle stadier, larver, postlarver og voksne dyr af en hidtil ukendt dyregruppe. Denne mikroskopiske dyregruppe blev beskrevet og døbt Loricifera i 1983 og fik rank af en ny række (phylum). Loricifera betyder direkte oversat ”korsetbærere”, heraf det danske ord ”korsetdyr”. Den først beskrevne art, Nanaloricus mysticus, har nemlig bagkroppen beklædt med kraftige kutikula-plader, ligesom de gamle romerske gladiatorer eller legionærer havde et korset (lorica) til at beskytte kroppen under kamp. Siden 1983 er der blevet beskrevet 32 arter af korsetdyr, men der er kendt mere end 120 arter fra alle verdenshave – mange fra dybhavet. Korsetdyrene tilhører alle meiobenthos, der består af små bundlevende flercellede dyr (ca. 0,05-2 mm). Udover at mange af de nye korsetdyr har en yderst kompliceret livscyklus – kom korsetdyrene i 2010 igen i verdenspressen, da de blev fundet uden ilt på bunden af svovlholdige bassiner i Middelhavet. Mange marine encellede organsimer kan permanent leve under iltfrie forhold. Mest berømte er de såkaldte brintbakterier, som bruger brint i stedet for ilt til energi. Selvom der også findes flercellede parasitter, der for en tid kan overleve uden ilt, har man hidtil troet, at flercellede organismer ikke kunne leve deres ganske liv under iltfrie forhold. Korsetdyrs permanente tilstedeværelse i de hyper-saline, svovlholdige bassiner på bunden af Middelhavet flytter grænserne for, hvor der kan findes liv på jorden. Opdagelsen af at korsetdyr (Loricifera) lever permanent i L’Atalante Bassinet i over 3400 meter’s dybde blev allerede gjort i 1998 af italieneren Roberto Danovaro. L’Atalante Bassinet er kendetegnet ved at have en høj salinitet (over 30%), store mængder af svovlbrinte og andre svovlforbindelser. Desuden sker der et gasudslip af methan i det indre af bassinet. De såkaldte DHAB-søer (Deep Hypersaline Anox Basin) på bunden af Middelhavet blev tidligt efter opdagelsen kaldt for ”Hell on Earth”. Ikke desto mindre er dette ekstreme miljø beboet af en rigdom af mikroorganismer så som ciliater og så Loricifera, som den helt dominerende gruppe af Metazoa. Siden 2003 har danske forskere arbejdet tæt sammen med det italienske dybhavsteam. Der er nu fundet tre arter af korsetdyr, men en enkel art af slægten Spinoloricus er totalt dominerende (over 80% af alle arter). Slægten Spinoloricus blev for første gang beskrevet fra Galápagos Spreading Center (hydrothermale ve
nts) i 2007. Det nye ved opdagelsen af Loricifera i L’Atalante Bassinet er at dyrene mangler mitochondrier, men har udviklet en symbiose med procaryoter, som har organeller, der ligner hydrogenosomerne hos brintbakterier. Opdagelsen af en rig fauna af korsetdyr i DHAB—og ikke udenfor—åbner op for muligheden af, at der findes andre flercellede organismer i andre miljøer rundt i verden, der hidtil er blevet anset for at være for ekstreme til at kunne oppebære flercellet liv.