Influenza menneskets indflydelse på oprindelsen af pandemier

Professor Lars P. Nielsen, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut

Infektioner med influenzavirus plager os hver eneste vinter. Mange får øvre og nedre luftvejsinfektioner og især i forvejen svækkede personer risikerer et alvorligt forløb. Man regner med at 500 til 1500 mennesker hvert år dør i forbindelse med influenza alene i Danmark. Med uregelmæssige intervaller optræder et helt nyt influenzavirus i befolkningen; sådanne virus spredes let mellem mennesker og vil meget hurtigt kunne afstedkomme en global epidemi – en pandemi. Gennem de seneste hundrede år har vi haft fire pandemier, hvoraf pandemien i 1918-19 var den mest voldsomme, idet man regner med at mindst 50 mio. mennesker døde af influenza på dette tidspunkt.

Influenzavirus har to potente muligheder for at ændre sig: vha. genmutationer under RNA kopieringen og ved reassortering inde i værten, dvs genbytning mellem to forskellige vira inde i en værtscelle. De naturlige værter for influenzavirus er svømme- og vadefugle, som inficeres i stort antal hver forår/sommer, men bliver ikke syge. Inficeres andre fugle (specielt hønsefugle) kan virus derimod optræde voldsomt virulente; sådanne virus kan destruere store hønseflokke i løbet af få dage og der er flere eksempler på, at mennesker kan inficeres med disse højpatogene vira med alvorlige infektioner til følge.

Influenzavirus kan også inficere svin. Hovedparten af danske svin har været inficeret med mindst ét influenzavirus i deres korte liv og bestemte influenzavirus har etableret sig i svinebesætningerne. Svin bliver typisk ikke alvorligt syge af influenza og i mange tilfælde vil infektionen slet ikke blive opdaget. Den seneste pandemi i 2009 var et resultat af reassortering af to forskellige svineinfluenzatyper.

Risikoen for nye influenzapandemier er betydelig. Grundet de store dyrehold og deres kontakt til de naturlige værter for influenza er den menneskelige adfærd også af stor betydning for denne risiko.

Kontakt: Lars P. Nielsen