Fisk fra marint Kridt i Mexico

- og en rapport fra det ’5. Møde om Mesozoiske Fisk’ i Saltillo, NØ- Mexico

Lektor emeritus Niels Bonde, Inst. Geogr. & Geol., KU & Fur Museum, Fur

Jordens gamle ‚Middelhav’, Tethys Havet, ligger mellem den nordlige del ‚Laurasia’ og det sydlige ’Gondwana’ kontinent, som var bredt forbundne i Perm- og Trias-tiden (ca. 300 – 200 mill. år) som kæmpekontinentet ’Pangaea’. Dette dannede nærmest et liggende V symmetrisk om ækvator, lukket i vest (N- & S-Amerika, Europa-Afrika) og åbent i øst med S- og SØ-Asien mod nord og Madagascar – Indien – Australien – N. Zealand mod syd og V- og Ø-Antarktikum endnu sydligere. Der antages at være et Tethys Ocean, som udvider sig til en mægtig afstand mellem kontinenterne mod øst. Dette er et problem for udbredelsen af nogle floraer og faunaer, bl.a. af reptillignende pattedyr, Therapsider, hvoraf de samme slægter i Trias findes i S-Kina og S-Afrika (evt også i S-Amerika og Antarktikum) – men ikke i resten af Asien og Afrika eller i Europa.

En mulig løsning er at rekonstruere kontinenterne i Trias på en mindre jordklode med ca. 85% diameter, hvilket giver det optimale ’fit’ af alle kontinenter – og så mødes kontinenterne i SØ-Asien med Gondwana i den ’Indonesiske region’. Tethys afgrænses så som et stort fladvandet ’indhav’, og faktisk kendes ingen dybhavs-aflejringer før sent i Jura. Denne ’expanding Earth’ teori har altså de samme kendte kontinenter, men Jordens areal på ca 2/3 af nuværende mangler så de ’dybhave’/oceaner, som var begrundet i ’negativ evidens’, nemlig områder hvorfra ingen aflejringer kendes, fx det formodede kæmpemæssige ’Pacificum’.

Teorien findes i to udgaver: En hvor Jorden er endnu mindre, og ’Stillehavet’ er helt lukket af kontinentet ’Pacifica’. En mindre drastisk, hvor der er et hav (ocean ?) rundt om et centralt ’Pacifica’, som i Jura – Kridt (ca. 200 – 65 mill. år) spaltes i fire plader, som subduceres under de omliggende kontinenter i NØ, SØ, SV og NV – havet forsvinder altså dybt i jordskorpen. Hvad mekanismen angår, så er det ikke løst af geofysikerne, men dem skal man aldrig vente på, i så fald ingen kontinentaldrift.

Analysen i 2008 af slægtskabsforholdet for de marine, tidligt Eocæne osteoglossomorfer (ca 55 – 50 mill. år - knogletungegruppen, meget primitive benfisk, Teleoster, som i dag kun findes i ferskvand, især på den sydlige halvkugle), i alt 10 slægter og arter, hvoraf de seks findes i moléret og det underliggende Stolleklint Ler i Nordjylland, viser at det er mest simpelt at antage, at hele hovedgrenen af disse fisks stamtræ har været marin med enkelte invasioner i ferskvand. Dermed er zoologernes teori om ’knogletunger’ som et fint eksempel på ’primære ferskvandsfisk’ afvist.

Jeg foreslog i 2008, at de manglende, men forventede, marine ’knogletunger’ fra Kridt kunne have levet i havet omkring det ’mytiske’ Pacifica, men nu stort set var forsvundet ved subduction. Til min overraskelse viste det sig, da jeg i okt-nov 2009 underviste biologer i UNAM, Mex. City, at mine palæontologkolleger mente at have nogle få ganske små ubeskrevne fisk fra en rig marin fauna midt i Kridt (Albien, ca. 110 mill. år), som mindede om primitive knogletunge-slægtninge fra ferskvand i tidlig Kridt i Kina. Disse tre små fisk (4½-7 cm) er faktisk endnu mere primitive osteoglossomorfer (tre arter), og de kan bekræfte, at de primitive former faktisk levede marint i Kridt. Her er de altså fundet, netop hvor det vestlige Tethys møder en plade fra ’Proto-Pacificum’. Andre fund vil kunne forventes i lommer af marint Kridt, som under subductionen er ’høvlet’ op i Andes Bjergene eller i Japan etc.

Disse ideer blev forelagt på det 5. Mesozoiske Fiske-møde sammen med J. Alvarado, UNAM, og bliver publiceret i mødets proceedings. Vi var også lidt rundt i omegnen af Saltillo for at finde dinosaur-knogler og –fodspor – nogle billeder fra (halv-) ørkenområdet bliver vist.

Kontakt: Niels Bonde