Et besøg på Påskeøen i 2009

Professor Reinhardt M. Kristensen, Statens Naturhistoriske Museum, KU

Siden bogen Aku-Aku af Thor Heyerdahl udkom i 1958 har jeg altid drømt om at besøge Påskeøen eller Rapa Nui. Da det endelig skete i 2009 var det lidt af en drengedrøm, der brast. Thor Heyerdahl’s teori om rapanuiernes oprindelse holdt slet ikke. Øen var ikke beboet af et mystisk folk, som var kommet fra Sydamerika – men af polynesere, som var kommet vest fra. Bogen Aku-Aku er mere eller mindre fri fantasi. Alligevel har jeg brugt Heyerdahl’s fantastiske kort fra 1955-56 ekspeditionen til at finde spændende lokaliteter for bjørnedyr (Tardigrada). Rapa Nui er den mest isolerede beboede ø på Jorden. Den nærmeste beboede ø er Pitcairn Island (myteriet på ”Bounty”), som ligger 2250 km væk. Rapa Nui er den østligste beboede ø i Polynesien, men i dag tilhører den Chile. Den nærmeste kyst i Sydamerika er Conception i Chile omkring 3872 km væk. Zoogeografisk er Rapa Nui stadig spændende, da der aldrig er rapporteret marine bjørnedyr fra øen. Desuden findes der tre kratersøer i de tre udslugte vulkaner Rano Kau, Rana Ranaku og Rano Aroi (alle tre er naturresevater under Chile’s naturbeskyttelse - CONAF). Ferskvandsbjørnedyr kan ikke gå i kryptobiose, så de vil kunne give nye indicier om, hvor ferskvandsinvertebraterne på Rapa Nui kommer fra. I 2009 kom så de sensionelle fund af den amerikanske huledykker J. Judson Wynne, at der var blevet fundet bjørnedyr i hulerne på Rapa Nui. Allerede Thor Heyerdahl (se kortet) havde omtalt de mange huler på øen. Hulebjørnedyrene er desværre nok bare ferskvandsdyr, men det kan først afgøres, når Zoologisk Museum modtager de indsamlede dyr. I 1989 blev en enkel mosprøve (2 gram tørvægt) samlet af lektor Åse Jespersen (Københavns Universitet). Hun havde puttet prøven i et kaffefilter, og skrevet Orongo Kraterets Bund, 5. Januar 1989 på kaffefilteren. Mosprøven indeholdt over 200 eksemplarer af en ny art af bjørnedyr af den sjældne slægt Bryodelphax (se Kristensen et al., 2010), samt tre velkendte slægter Macrobiotus, Milnesium og Pseudechiniscus. Da jeg præcis 20 år efter ankom til Rapa Nui, havde jeg svært ved at finde lokaliteten. Heldigsvis havde Åse givet mig fotos med af lokaliteten. Det var helt sikkert bunden af Rano Kau Krateret tæt på hovedbyen Hango Roa. I dag er krateret en nationalpark under CONAF, Chile, og man skal have tilladelse til at gå ned i kratereret, da man har forsøgt at genbeplante flere af øens endemiske plantevækster, bl.a. snoretræet Sophora toromira. Det sidste fritlevende eksemplar blev netop samlet af Thor Heyerdahl i Rano Kau krateret i 1956.

Fra de polynesiske sagn på Rapa Nui fortælles, at deres første konge Hotu Matura kom fra Marquesas Øerne. Disse øer i Polynesien tusinder af kilometer borte, er omgivet af de fineste strande med koralsand. Hotu Matura gik i land på den eneste strand – Anakena Beach med koralsand på hele Rapa Nui. Måske følte han sig hjemme her. Det var også her Thor Heyerdahl havde sin faste ankerplads og teltlejr. Anakena Beach er i dag bedst kendt for sine fantastiske tempelplatforme (Ahu Nau Nau) med moai’erne (stenstøtter) med røde hårtotte (pukao) og så øens eneste rigtige badestrand. I 2009 blev der påbegyndt de første undersøgelser over marine bjørnedyr både i koralsand og så på basaltblokkene midt i bugten. På basaltblokkene var der tydelig en rurzone, som ellers ikke var blevet set på resten af øen. Rurerne blev tørrede i kaffefiltere og taget med til Danmark. Rurer er kendt for at have tidevands-bjørnedyret Echiniscoides på skallerne. Det slog heller ikke fejl denne gang. Der var en ny art af Echiniscoides på alle rurerne fra øverste tidevandszone. Arten var så almindelig at der var nok til at lave en molekylær analyse. De tørrede rurer blev sendt til Aarhus Universitet, hvor Søren Faurby netop var i gang med en molekylær undersøgelse over slægten Echiniscoides fra hele verden. Den nye art var ikke meget mere end 0,1 mm lang og faldt klart indenfor Echiniscoides sigismundi-artkomplexet, men dyret er yderst mærkeligt. Det har optil 12 kløer på fødderne. E. sigismundi fra Danmark har normalt 8-9 kløer. Kun dyr fra Middelhavet har optil 12 kløer! Så man må sige at arten er kommet på afveje. Konklusion: Bjørnedyrsfaunaen på Rapa Nui er relativ rig, og der formodes at være et sted mellem 15-20 arter. Zoogeografisk er det nu spændende, om bjørnedyrene fra Rapa Nui stammer fra Polynesien eller Sydamerika.

Kontakt: Reinhardt M. Kristensen